Forsikring på Lolland, Falster og Møn siden 1845

Erfaringer, fra fortidens store brande, dannede baggrund for muligheden for at oprette egentlige brandforsikringer, som var den første type af forsikring. Senere er der tilføjet en bred vifte af forsikringsprodukter og -tilbud tilpasset nutidens marked og behov.

illustration

Forsikring – i et historisk perspektiv

I dag tænker vi ikke så meget over, hvilken katastrofe en brand betød i gamle dage, før brandforsikringen opstod. Husene var oftest sammenbyggede – både i byerne og for gårdenes vedkommende i landsbyerne. Samtidig havde husene stråtage, og udbrød der først brand et sted, var det så godt som sikkert, at ilden bredte sig meget hurtigt. Brandslukningen var ikke særlig effektiv, hvilket betød, at ejerne, efter en brand, havde mistet alt hvad de ejede og havde. Det eneste, man kunne gøre dengang, var at håbe på hjælp fra andre ved med et såkaldt ”brandbrev” at gå rundt og samle ind til at genrejse det tabte. I sådanne situationer måtte sammenholdet i den gamle landsby vise sig fra sin bedste side.

Den 29. februar 1772 kom der en forordning, der muliggjorde oprettelse af brandforsikring af bygninger, men det var altså endnu ikke muligt at forsikre sit indbo. Forordningen gav forskrifter på brandbekæmpelse, og det blev blandt andet forlangt, at nye gårde og huse ikke måtte bygges sammen med naboens, men have mindst 50 alens mellemrum. Blev det nødvendigt at udflytte gården, kunne der af brandforsikringsfonden udbetales 100 rigsdaler til hjælp. For tegldækkede gårde gjaldt de 50 alen ikke, så allerede dengang regnede man med ildfaste tage. Ligeledes var det forbudt at bære ild eller gløder i åbne kar under åben himmel. At man fra tid til anden var nødsaget til dette, skyldtes, at tændstikkerne endnu ikke var opfundet. Tændstikkerne så først dagens lys i Paris i 1805. Det var derfor ikke så let at tænde op, og hvis ilden var gået ud, måtte man i byen og låne ild.

Tilblivelsen af Storstrøms Forsikring g/s
I december 2002 besluttede bestyrelserne i de to lokale forsikringsselskaber Møns Brandforsikring g/s og Marker Madsen g/s at slå sig sammen og fortsætte under navnet Storstrøms Forsikring g/s. Selskaberne havde gennem en årrække haft et godt samarbejde, og derfor så man en fusion af de to selskaber som en naturlig fortsættelse og videreførelse af dette samarbejde, og navnet gav sig selv, da begge selskaber opererede i Storstrøms Amt. Men hvad gik forud for sammenlægningen til det, vi i dag kender som Storstrøms Forsikring g/s?

Forsikringsselskabet Marker Madsen g/s
Den 12. april 1945 dannedes et brandforsikringsselskab for bønder og husmænd, som et såkaldt løsørebrandforsikringsselskab, som havde til hensigt at afværge økonomisk ruin, for det enkelte medlem, hvis det værst tænkelige skulle ske. Navnet blev det ikke helt mundrette ”De mindre Landejendomsbesidderes Brandforsikringsselskab for Lolland samt Fejø Birk”. Et gensidigt selskab med Gårdejer Marker Madsen som formand. Marker Madsen blev født d. 1. marts 1806 som søn af hjulmand og senere gårdejer, Mads Henriksen, der var godt begavet og langt mere oplyst end anden menigmand på sin tid. Marker Madsen var ligeså driftig som sin far og fik hurtigt, efter overtagelsen af sin fars gård, en førende stilling i sognet som sognefoged, formand for Bjergelauget, strandfoged samt mange andre tillidshverv sideløbende med, at han passede sin gård.

I 1855 havde selskabet 3.318 medlemmer og en assurancesum på 6.863.450 kr. Herefter var der nogle kriseår, og Marker Madsen fratrådte sin formandspost og blev regnskabsfører – et hverv han bestred til sin død d. 13. juni 1869. Regnskabsbøger og forhandlingsprotokoller vidner om, hvor meget tid og hvor mange kræfter, Marker Madsen brugte på brandkassen, samt hvor meget han kom til at betyde for sin egn og sin landsdel. Men også udenfor Lolland-Falster var der bud efter hans evner. Således havde han en betydelig indflydelse på arbejdet med det, der mange år senere blev til Fugleflugtslinien. Selskabet genvandt sin styrke og blev i årene 1885 til 1905 ledet af Marker Madsen søn, proprietær Mads Markersen. Omkring 1910 blev det lange navn ændret til ”Marker Madsens Brandkasse” i erkendelse af, at man skyldte både Marker Madsen og hans søn stor tak for deres lange og fortjenstfulde gerning. Marker Madsen var et betydeligt menneske, som hele livet bevarede sin jævnhed. En ærlig og retskaffen mand, der levede for andre og følte glæde ved at hjælpe sine medmennesker.

Sammenlægning af en række mindre selskaber på Lolland og Falster
I 1867 stiftedes Det gensidige ”Brandforsikringsselskab for Falsters mindre Landejendomsbesiddere” med formand høker, H. Pedersen fra Vaalse – selskabet ændrede i 1915 navn til ”Det gensidige Brandforsikringsselskab MARIBO AMT. I 1889 så ”Det gensidige Brandforsikringsselskab for mindre Jordbrugere og Arbejdere på Lolland og hosliggende smaa Øer” dagens lys – navnet blev dog senere forkortet til ”Lollands Arbejdere” som i daglig tale gik under navnet ”Bursøkassen” efter selskabets første hjemsted. Nu var der således efterhånden en del mindre gensidige selskaber på Lolland-Falster samt Møns Brandforsikring på Møn, og selvom man ikke havde et egentligt eksisterende samarbejde selskaberne imellem, så mødtes man en gang om året, under selskabelige former, og drøftede forsikringsmæssige anliggender, som det hed. Det var på et sådant møde, i 1969, at man for første gang drøftede idéen om en sammenslutning af alle de mindre selskaber i området. På dette tidspunkt havde Møns Brandforsikring dog tilmeldt sig det nystartede Gensam og meldte af samme grund fra til det lokale samarbejde, men de øvrige selskaber besluttede sig for at arbejde videre med henblik på en sammenslutning og mødtes med Forsikringsrådet i første halvdel af 1970. Instruksen fra Forsikringsrådet var at tage hjem og gå videre med arbejdet, men der skete først for alvor noget, da formanden for Marker Madsens Brandkasse, gårdejer Verner Malmskov fra Radsted, tog initiativ til at indlede forhandlinger med ”Maribo Amt” og indkaldte til fællesmøde d. 5. oktober 1970. Den 16. marts 1971, var der ekstraordinær generalforsamling i begge selskaber og man vedtog enstemmigt en sammenslutning med ikrafttrædelsesdato pr. 10. juli 1971. Selskabet fik navnet ”Maribo Amt, Marker Madsens Brandkasse”. På et konstitueringsmøde i Forsamlingsgården i Toreby d. 24. marts valgte man proprietær Osvald Mortensen, Egelevgaard, til formand og gårdejer Verner Malmskov, Radsted til næstformand. Ligeledes valgte man et samkøringsudvalg, der udover formand og næstformand bestod af Ejner Buck, Stubbekøbing, Peter Christensen, Meelse, Herman Hansen, Slemminge og Otto Larsen, Hoby. Som forretningsfører ansatte man Peter Suhr og som revisor statsautoriseret revisor Aage Silding fra Nykøbing Falster.

Møns Brandforsikring g/s
I takt med, at tanken om forsikring af løsøre bredte sig mere og mere havde man parallelt med tilblivelsen af selskaberne på Lolland-Falster de samme udfordringer og øvelser på Møn. Den 2nd juni 1845 – på et af de første møder i den nystiftede landboforening på Møn – blev det vedtaget at arbejde for oprettelse af en brandkasse for rørlige ejendele på Møn. Tanken blev ført ud i livet, men der blev to foreninger i stedet for en, som havde været det mest oplagte. ”Brandforsikringsforeningen for rørlig ejendom for Fanefjord med flere sogne” vedtog sine love ved en interessentforsamling d. 7. juli 1846. Ved et møde d. 22. december vedtog man enstemmigt at optage beboerne på Bogø i foreningen, såfremt de opfyldte de forpligtelser, som alle andre interessenter var underlagt. Det betød, at man optog 26 medlemmer fra Bogø. I 1850 havde man et nyt lovudkast færdigt, hvorefter der kunne optages medlemmer fra hele Møns Herred. Foreningen fik navnet ”Fanefjord Assuranceforening”. Det lokale navn til trods bestod bestyrelsen af folk fra hele øen. Foreningen arbejdede støt fremad og i 1856 og 1857 blev begge fantastiske år, hvor man ikke opkrævede bidrag. Fonden bestod på det tidspunkt af 400 rigsdaler, som man anså for at være tilstrækkeligt for at dække eventuelle brandskader. Den 22. juni 1870 blev det på forslag fra de mindre ejendomsbesidderes brandassurance vedtaget at sammenlægge de to foreninger. Sammenslutningen fik navnet ”Brandforsikringsforeningen for rørlig ejendom på Møen, Bogø og Nyord” og trådte i kraft 1. maj 1871.I 1935 ændredes foreningen navn til ”Gensidig Brandforsikringsforening for rørlig ejendom på Møn, Bogø og Nyord” og fra 1955 var navnet ”Møns gensidige Brandforsikring”.