Som kunde er du medejer

Storstrøms Forsikring er et gensidigt selskab, der er dybt forankret i det ‘gamle Storstrøms amt‘. At være kundeejet betyder for dig, at hvis du er eller bliver kunde, så kan du som medejer være med til at bestemme, hvordan Storstrøms Forsikring skal drives. Som et gensidigt forsikringsselskab skal vi ikke udbetale overskud til aktionærer, og derfor kan vi koncentrere os om at gøre vores kunder tilfredse, så vi altid kan se hinanden i øjnene.

Selv om vi er små, er vi forholdsmæssigt set et af de stærkest kapitaliserede selskaber i Danmark, og vi samarbejder med nogle af verdens største og mest solide genforsikringsselskaber. Derfor kan ingen katastrofe vælte selskabet.

Du kan få de samme forsikringer hos os som hos de store landsdækkende selskaber, og i dit lokale forsikringsselskab har du oven i købet nogle ekstra fordele.

Markedsledende produkter

Vi har besluttet at vi vil give alle vore kunder maksimal værdi for pengene, og i praksis betyder det, at vores forsikringsprodukter på alle områder tåler sammenligning med markedets bedste. Hvert år opdateres forsikringsbetingelserne, så de hele tiden er moderne, og dækker det du som kunde har brug for.

Når skaden sker, bestemmer du som udgangspunkt selv – hvem der skal reparere din skade eller genlevere en stjålet eller beskadiget effekt. På den måde kan du være med til at støtte det lokale erhvervsliv, – og dermed støtte dig selv.

Personlig rådgivning

Hos os er du tilknyttet en personlig assurandør eller en uddannet forsikringsrådgiver med stort kendskab til vores fælles lokalområde. Vi tager os god tid til at vejlede og rådgive dig, så du altid er sikret de mest optimale løsninger i forhold til dine forsikringsbehov.

Skarpe priser

Som et kundeejet forsikringsselskab, skal vi ikke bruge kræfter på at tjene penge til en kreds af aktionærer. Vores prispolitik handler om ‘faste lave priser’, hvilket betyder at hver eneste krone enten går tilbage til dig som kunde – til dækning af dine skader, bruges til at drive selskabet, eller anvendes til at forøge sikkerheden for både de nuværende og de fremtidige kunder i form af konsolidering af den grundliggende kapital, som ejes af kunderne i fællesskab.

Vi tager telefonen

Du ringer aldrig forgæves, og du får altid fat i den rigtige medarbejder, uanset om du har spørgsmål til dine policer, brug for vejledning af din assurandør i forhold til dine produkter, eller hvis du har haft en skade.

Fremragende anmeldelser

Vi anbefaler alle vore kunder at give os en anmeldelse på Trustpilot, når de har været i dialog med fx skadeafdelingen eller en assurandør. PT er mere end 90% af vore kunder tilfredse med selskabet, og kun 6% lidt kritiske. Hvis du læser på Trustpilot, så tror vi at du vil kunne læse imellem linjerne, at det ikke altid er begrundet i selskabets forhold, når en kunde ikke er tilfreds. Nogle gange sker der skader, som ikke er dækket af forsikringsbetingelserne, og i kampens hede kan der være en enkelt kunde ind imellem, der ikke kan eller vil forstå dette, eller måske har urealistiske forventninger og krav til dækning af en beskadiget genstand. Så er det sagt. Ligeud.

Vi bestræber os altid på, at alle kunder skal have det de har ret til – og nogle gange endda lidt mere. I dette perspektiv synes vi at det er godt at, så mange er så udpræget tilfredse med os, og vi ligger da også konstant iblandt de allerbedste forsikringsselskaber på Trustpilot, når man måler på kundetilfredsheden.

Trustpilot er en hjemmeside, hvor alle kunder kan dele deres oplevelser ved at anmelde danske virksomheder. Gå ind og skriv hvordan du oplever det, at være kunde hos Storstrøms Forsikring ved at give os stjerner fra 1 til 5. Vi sætter pris på alle anmeldelser, da de giver os mulighed for løbende at forbedre os, og fordi anmeldelserne giver en ny kunde mulighed for at læse om bestående kunders tilfredshed, inden den nye kunde vælger os som sit nye forsikringsselskab.

Læs på Trustpilot, hvordan kunderne oplever at være kunde hos Storstrøms Forsikring.